mandag den 29. oktober 2012

Vi snakker og snakker, men taler vi sammen?

Hej

Jeg er nu blevet 2. års elev efter et meget lærerigt og spændende år.

Har lige været til min 2. konference for legesekretærelever på Roskilde Handelsskole. Konferencen bliver arrangeret af 2. års elever, som er på deres sidste skoleophold.
Temaet for denne konference var


"Vi snakker og snakker, men taler vi sammen?"

Der var lagt op til en spændende dag med mange foredrag.

Fra Linjen på Frederiksberg kom Ann Tove Hansen og Solvej Eskildsen. Ann fortalte om "den svære samtale", hvordan man skulle gribe den an, og kom med mange gode råd. Helt klart noget vi kan have god brug for i vores dagligdag med patienter og pårørende.


Efter dette foredrag kom der to fra Call me og underholdt om deres landsdækkende kampagne, som hedder "Tal ordenligt – Det koster ikke noget".
Meget underholdende foredrag og igen noget vi kan bruge i vores dagligdag både på job og hjemme.


Efter en dejlig dag med foredrag, god mad og hygge med andre lægesekretær elever tog jeg hjem, og begyndte at tænke på næste konference for lægesekretærelever, da det jo er mit hold, der står for at arrangere denne. Så tænker man på hvor hurtigt tiden er gået fra den 15. august 2011 hvor vi startede.


Louise