onsdag den 4. januar 2012

Dorthe, 2. års elev, Køge Sygehus

47 år, nystartet på Ortopædkirurgisk Afdeling. Jeg har tidligere været på Arbejdsmedicinsk Afdeling og Endokrinologisk Ambulatorium, og så har jeg været på Øre-Næse-Hals afdelingen.


Arbejdsopgaver
På Arbejdsmedicinsk Afdeling handlede det meget om lange udredninger af folks liv og deres arbejdsevner, hvis de var kommet til skade ude på arbejdspladsen.
På Endokrinologisk Afdeling handlede det meget om diabetes patienter. Der skrev jeg både for sygeplejersker og læger og lavede journaler færdige. På Øre-Næse-Hals afdelingen var jeg nede og finde journaler frem, jeg skrev, og jeg var i skranken. Jeg var også med til rigtig mange operationer.

Udvikling
Jeg har lært rigtig meget. Jeg er jo ikke kontoruddannet, så alt det her er meget nyt for mig. Jeg er tidligere uddannet laborant, så jeg har ikke denne baggrund, så jeg har lært meget - også medicinsk.

Skift
Det har været svært at skifte mellem afdelingerne. Det tager mig næsten en måned at falde på plads, så det er svært for mig at skifte, når man er så glad for at være på de forskellige afdelinger. Det svarer jo til, at jeg skifter job seks gange under uddannelsen, så jeg er godt rustet, når jeg skal videre.

Forventninger
Jeg vidste ikke helt, hvad det var jeg gik ind til, men jeg vidste, at det var noget, jeg rigtig gerne vil prøve. Jeg har nogle veninder, som også er i gang inde på Bispebjerg Hospital, så jeg kendte lidt til det i forvejen. Jeg vidste ikke, hvad det var, jeg kunne forvente, men det medicinske interesserede mig, og det kender jeg lidt fra mit gamle arbejde før som laborant, men jo, de bliver indfriet og man får hele tiden nye forventninger, som også bliver indfriet.  Mine kollegaer lytter til mig, man skal bare åbne munden. Det falder ikke ned i turbanen selv. Man bliver nødt til selv at rejse sig op og sige noget.

Miljø
På min sidste afdeling havde jeg ikke mit eget skrivebord, det var hårdt at skulle rokere rundt hele tiden. Jeg havde en lille kurv med mine ting med mig, jeg havde ingen base. Men ellers er miljøet blandt kollegaerne godt både på ledelsesplan og blandt sekretærerne. Grænserne er også ridset godt op.

Tider
Jeg har ikke arbejdet fuldtid længe, og det er også min plan at skulle arbejde på deltid, når jeg er færdig, da jeg har børn. Der er stor fleksibilitet, specielt når man er elev, det kan godt være, det ændrer sig, når man bliver fastansat.

Fremtid
Jeg vil gerne blive i Køge - enten på sygehus eller i det private. Jeg skal ligeledes i praktik i det private senere hen. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig at komme tilbage til en af de tidligere afdelinger, jeg har været på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar